Sydamerika - søndag den 26. februar 2012

Madrid - Danmark

Tilbage

Det lykkedes lidt bedre. Vi har nok været lidt bevidstløse, for selv om ungerne stadig gav højlydte lyde fra sig til stor irritation fra flere af de andre passagerer, så lykkedes det at sove ind i mellem. Pludselig var det tid til morgenmad og dermed var den lange flyvetur snart overstået. Den havde slet ikke føltes så lang, så sovepillerne var ikke nogen dum ide. Dem bør vi tage med næste gang, vi flyver på langfart.

Vi landede planmæssigt i Madrid og gik på jagt efter en kop kaffe og lidt taxfree shopping. Vi ville ellers gerne have købt et par gode flasker Malbec vine med hjem men i Buenos Aires sagde ekspedienten, at vi ikke kunne få vinen gennem indtjekningsområdet i Madrid. Det var da pænt af dem, at gøre opmærksom på det.

Til gengæld måtte vi gerne have en kasse (forhåbentlig) gode cubanske cigarer med hjem til min far. Dem håber vi, at han sætter pris på, for de var ikke helt billige...

Men i Madrid kunne vi så i stedet købe en god spansk vin, lidt sherry (som næsten ikke er til at købe længere. Verden efterspørger ikke sherry), en god flaske tequila (i Danmark kender vi kun det, der skal drikkes til salt og citron) og lidt safran.

Så var der halvanden time til vi kunne begynde at tjekke ind. Der blev læst lidt og slappet af men vi skulle undgå at falde i søvn, for så kunne vi måske ikke sove til aften. Og det ville kun gøre det værre at komme ind i den europæiske døgnrytme igen...

Turen op over Europa gik helt efter planen, bortset fra at trætheden begyndte at melde sig. Marie sad flere gange og sov over bogen af Shirley McLaine. Det var vist heller ikke lige Maries yndlingskop the. Jeg skulle nu heller ikke sige mig fri for, at være træt.

Vejret var flot i Danmark, da vi nærmede os, fløj ind over Sønderjylland, hen over Sydfyn og med flot kig til Storebæltsforbindelsen, inden flyet lagde an til landing i Kastrup.

Det tog lidt tid at komme med et tog derfra og idet vi ønskede at følges med Gitte og Hans fra København, gik der yderligere en halv time. Så vi var i Middelfart kl. 19:30, hvor Vibe og Joakim stod klar til at tage imod os. Hjemme ventede Lasse med god dansk frokost og varme hakkebøffer. Der var købt sild, leverpostej, spegepølse og ost. Så vi kastede os glade over maden. Sikke en velkomst!

Da jeg mødte på Bankdata mandag morgen, ventede der mig noget af en overraskelse, idet mine kolleger havde hængt alle mine hjemsendte mails op på en lang snor tværs over kontoret. Så var ingen i tvivl om, hvad jeg havde foretaget mig den seneste måned!

Epilog

Baggrunden for, at vi rejste til Sydamerika lige nu var Gittes 50 års fødselsdag. Og det var fornemme kulisser og et lille eksklusivt selskab til at fejre hende.

Men Sydamerika stod højt på vores ønskeliste og man kan ikke sige, at man har set hele Sydamerika på en måneds rundrejse. Alligevel tror vi på, at vi har fået et godt indtryk af denne verdensdel på vores tur.

Vi har været umådelig heldige med vejret hele vejen rundt. I Peru er det regntid og vi var egentlig blevet frarådet at tage dertil på denne tid af året. Men vi trodsede rådet og det er vi glade for. For vi kom til at opleve Peru og nogle af dets store seværdigheder i superflot vejr og uden alt for mange turister. Peru var en kæmpe oplevelse. Folk var glade og imødekommende og vi følte os trygge og velkomne overalt. Snakker man effektivitet, så er det vores oplevelse, at der er et stykke vej at gå for Peru. Landet er ikke så veludviklet endnu. Der kan snildt bruges 3-4 mand til det samme job, som i Danmark klares af en. (Det kan også være, at vi danskere skal lære lidt af Peru på dette felt :D).

I Chile sagde vi goddag til Gitte og Hans. Chile blomstrer af optimisme. Landet har et langt register af krige bag sig og nu virker det til, at de frie markedskræfter har frit løb. Bureaukratiet virker ikke til at have overtaget, så der er plads til at tingene kan boble og det kan man mærke. Vi nød vores dag i Santiago og især den dag, hvor vi tog ud til Stillehavskysten. I Chiles Lake District var der anderledes ro og fred. Og en natur, der siger spar 2 - selv om den ikke helt kommer op på niveau med Peru.

Argentina virkede umiddelbart til at være det mest veludviklede land af de 4, vi besøgte (jeg kommer til Uruguay om lidt :D). Infrastrukturen er fuldt på højde med f.eks. Spanien og deres indstilling minder også meget om spaniernes. Ting tager lidt lang tid.

Buenos Aires er en storby på godt og ondt. Vi kom slet ikke ud i yderdistrikterne, hvor levestandarden garanteret ikke er så god, som vi så den inde midt i byen. Vi fik et enkelt indtryk af slum i Boca distriktet, da vi kiggede ind af en lille låge til en baggård, så det eksisterer. Men byen har alt det, en moderne storby skal have. Også en lang historie, som de kan prale med i forhold til f.eks. New York.

Uruguay var et hyggeligt men kort bekendtskab. Vi kan ikke sige, at vi har et fuldt indtryk af landet med et 2-dags besøg men umiddelbart vurderet, ligger landet i skyggen af Argentina. Måske på niveau med Peru. Byen Colonia var bestemt et besøg værd.

Når regningen skal gøres op, så har det været en af de mest succesfulde ture, vi overhovedet har været på. Det har været en serie af kæmpeoplevelser og hver dag kunne vi kravle i seng og glæde os over, at vi havde oplevet mange ting. Det havde selvfølgelig været rart, om vi havde fået lært noget spansk men det har været få situationer, hvor vi har fået for lidt ud af det på grund af sproget.

En super lækker verdensdel, som jeg absolut har været glad for at se.

Det har været en fornøjelse at rejse sammen med Gitte og Hans. Vi har været gode til at være sammen og samtidig sørge for, at vi ikke var sammen hele tiden. Nu er det ikke første gang vi rejser sammen med dem, så vi kender også hinanden meget godt. ...Og det bliver garanteret heller ikke sidste gang, vi drager af sted sammen med dem!

Mens vi sad på Osaka restauranten, snakkede Marie og jeg om, at vi nu havde været sammen på fuldtid i en hel måned. Det er selvfølgelig også lidt en test for et ægteskab, for så meget er man ikke sammen til hverdag. Men vores test blev bestået, så vi mener nok, at vi kan tåle at blive gamle sammen :D)

Til sidst vil jeg sige tak til Gitte og Hans. Til Gitte, fordi vi måtte være i den lille eksklusive skare, der fik lov til at fejre hende på dagen. Til begge for den gode oplevelse.

Tak til Bibbi og Hannibal Rejser, for et meget flot gennemført program. Vi har virkelig nydt den luksus, det har været, at blive transporteret rundt, at blive hentet og bragt. Det har klappet stort set hele vejen rundt og det er bestemt et koncept, vi gerne vil jagte igen.

Tak til Marie, fordi hun er så god en rejsepartner. Man finder ikke bedre i denne verden!